Nyhedsarkiv


Kampprogrammet til Gade-/vejfodboldstævne 2011
indlæg SMH 2011.08.23
 
  
Vi glæder os til at byde jer alle sammen velkommen til en forhåbentlig hyggelig dag på lørdag.

Husk at bestille grilmad hos SuperSpar til aftenens grilfest.
tryk på kampprogrambilledet for at downloade kampprogrammet
  
DBU Lolland-Falster har turneringsplanen klar....
indlæg SMH 2011.03.14

Turneringsplanen for foråret 2011er nu opdateret for alle klubbens hold.

I kan gå direkte ind og se planen for de enkelte rækker via venstremenuen - resultater, stillinger og kampprogrammer
 


Ungdomsafdelingen er ved at gøre klar til udendørstræningen
indlæg AIB 2011.03.03

U18 afdelingen (der spiller under Sydalliancen) startede udendørstræningen den 1. marts - se hvornår udendørstræningen starter for de øvrige ungdomshold -
klik her .

Bemærk især, at poder u5-u7 (årgang 2004 + 2005 + 2006) starter torsdag den 31. marts kl. 17.00 .

 
Seniorafdelingen starter træningen lørdag, den 29.01.201
indlæg SMH 2011.01.12

Vores seniorafdeling, (der spiller under Sydalliancen), begynder fodboldtræningen lørdag, den 29.01.2011 - med start kl. 13.30 (omklædt) på Rødby Stadion.

Læs mere på Sydalliancens hjemmeside www.sydalliancen.dk .

RB's Venner har købt hjertestarter til Rødby Boldklub

indlæg SMH 2010.11.14

Rødby Boldklubs Venner har givet Rødby Boldklub kr. 23.000,- til køb af en
hjertestarter, der nu er placeret på Rødby Stadion.

I den forbindelse har Rødby Boldklub søndag den 14. november 2010 afholdt et hjertestarterkursus, hvor Lene Antonisen fra Lolland Brandvæsen underviste
10 ledere fra Rødby Boldklub i genoplivning med hjertestarter.

Rødby’s indbyggere kan glæde sig over, at den støtte, der gives til Rødby Boldklubs Venner, bruges til et så godt formål som førstehjælp og i givet fald mulighed for at redde liv.

Kent Rasmussen - formand for Rødby Boldklubs Venner oplyser, at hjertestarteren er tilmeldt www.hjertestarter.dk , en side hvor alle kan gå ind og se, hvor i landet der er placeret hjertestartere.

Rødby Boldklub har allerede besluttet, at alle klubbens trænere vil få mulighed for at deltage i et lignende hjertestarterkursus i løbet af foråret 2011.

Generalforsamling 2010
indkæg MMJ 2000.11.08

På den nyligt afholdte generalforsamling var der ikke tale om "den store debat". Dog var der stor ros for istandsættelsen af cafeteriaet, bl.a. finansieret ved forældre og deres børns omdeling af Silvanreklamer i sommerhusområderne.

Der bliver en tur for de større årgange/afdelinger i ungdomsafdelingen i Kr.Himmelfartsferien 2011

Sagt på generalforsamlingen: "Det er gået godt i de forskellige årgange -og overbygningsholdene under Sydalliancen u18 og LF går det over al forventning - vi håber på at Serie 3 rykker op i serie 2.

Se bestyrelsens nye sammensætning under Organisation og kontaktinfo
 

Billeder fra søndagens Monky Tonky Cup 2010
indlæg SMH 2010.08.22

Jens Vejlstrups billeder fra Monky Tonky Cup 2010, der blev afviklet søndag, den 22. august 2010 kan ses via nedenstående link
 

http://picasaweb.google.dk/109002414236707500443/MonkyTonky2010?authkey=Gv1sRgCIC-8o6t2bKYFg&feat=directlink

 
 
2010.08.22 Billeder fra familiedagen Gade-/vejfodboldstævne 2010

Jens Vejlstrups billeder fra familiedagen Gade-/vejfodboldstævne 2010 kan ses ved at klikke her
  
 
2010.08.09 Så er ungdomstræningen ved at være igang igen ....

Se hvornår din årgang starter træningen eller om den allerede er startet - klik her



2010.07.07 Familiedagen Gade-/vejfodboldstævne, den 21. august 2010
 
Nu kan I tilmelde jer til en af årets sjoveste arrangementer Familiedagen Gade-/vejfodboldstævne 2010, der afholdes lørdag, den 21. august, med start kl. 12.30.
 
Vi har lyttet til deltagernes ønsker fra tidligere år. For at tage hensyn til de mindste børn, har vi i år lavet 2 rækker. En decideret voksenrække (over 16 år), en oplagt mulighed bl.a. for byens værtshuse - og den "traditionelle" familierække, der appellerer til lidt mere familiehygge.

Klik på billedet i venstremenuen og download tilmeldingsblanketter og yderligere information om dagens aktiviteter.
 
 
2010.06.13 Ungdomsafslutning søndag den 20. juni 2010 på Rødby Stadion
 
Nu er det tid til årets ungdomsafslutning, hvor der på tværs af årgangene bydes på ligaturnering i bedste VM-stil, efterfulgt af hygge ved det forhåbentligt store kagebord, hvorefter "klubkokken" Hekker byder på festmåltid.
Dagen sluttes af med præmieoverrækkelse, uddeling af pokaler og  gaver til såvel spillere og trænere. Download indbydelsen her
 
 
2010.05.20
Sydalliancen - FCK sikken en oplevelse .....

           
Torsdag, den 20. maj 2010 vil i lang tid fremover blive husket som en fantastisk oplevelse for alle omkring Sydalliancen og Rødby Boldklub.

Stor ros til Lalandia og FCK, der viste os tillid og flyttede fodboldkampen op på Rødby Stadion og ligeledes kæmpe ros til de mange frivillige ledere i RB's Venner, Rødby Boldklub og Sydalliancen.

Kampens resultat blev 0-9 ....alligevel fik publikum, Sydalliancen's spillere og ikke mindst Rødby Boldklubs mindste spillere u5-u7 nogle dejlig minder med sig hjem.
 
Se billeder taget af Jens Vejlstrup fra bestyrelsen - klik her
Se billeder fra kampen på spillernes egen hjemmeside - klik her
I kan ligeledes se billeder på Folketidendes netavis - klik her
 
2010.05.13 FCK's danske mestre spiller på Rødby Stadion torsdag d. 20. maj

Torsdag den 20 maj kl. 18.00 spiller FCK's danske fodboldmestre en opvisningskamp på
Rødby Stadion mod Sydalliancen's LF-seriehold.

Der er virkelig en god mulighed for, at I kan få en god oplevelse sammen med jeres børn, idet der er gratis entre for alle.

FCK medbringer også mesterskabspokalen til fremvisning

Det vil være en god ide at komme en time før kampen, så I kan sikre jer en god parkeringsplads. Efter kampen bliver spillerne og skriver autografer.
(husk egne drikkevarer må ikke medbringes på Rødby Stadion)
 
Inden fodboldkampen på Rødby Stadion er der et arrangement fra kl. 15.00 - 16.00 på Lalandia , hvor gæster i Lalandia og børn fra lokalområdet har muligheden for at komme helt tæt på F.C. Københavns spillere.
 
På udendørs kunststofbaner kan I sammen med spillerne deltage i småspil, jonglering, afslutninger på mål etc. Hvis vejret ikke arter sig flyttes eftermiddagens arrangement ind i Lalandias sportshal.
Læs mere på Lalandia's hjemmeside - klik på logoet


2010.04.08 Poderne u5 til u7 (årgang 2003, 2004, 2005)er startet træningen

Der var igen et glædeligt syn (gensyn) på Rødby Stadion, da klubbens mindste  årgange - poderne - startede udendørstræningen. De går jo til den med godt humør og stort gå på mod, hvilket ivrigt blev fulgt af de mange forældre og bedsteforældre, der havde valgt at følge denne første træningsdag.

            

   klik på billederne og se dem i større format...


2010.03.15 Turneringsplanen 2010 er nu opdateret på LFBU's hjemmeside

I kan gå direkte ind på LFBU's hjemmeside og se resultater, stillinger og kampprogrammer eller periodebestemt kampprogram med alle Rødby hold via linkene i venstremenuen.

 
 
2010.03.01 Nu starter udendørstræningen i Rødby Boldklub

Hold/årgang køn startdato
herre serie 1
+ årgang 1993
herre er startet (holdet spiller under Sydalliancen)
herre serie 3
+årgang 1993
herre er startet (holdet spiller under Sydalliancen)
u16 herre er startet (holdet spiller under Sydalliancen)
u15 herre er startet
u13 herre mandag, den 22. marts kl. 16.45 - (årgang 1997 + 1998)
u11 herre mandag, den 22. marts kl. 16.30 - (årgang 1999 + 2000)
u9 herre mandag, den 22. marts -kl. 16.30  (årgang 2001 + 2002)
poder
u5-u7
herre starter torsdag den 08. april  kl. 17.00 -
(årgang 2003 + 2004 + 2005)

træningen foregår på Rødby Stadion .

Gå ind på menuen - nyheder og info/træningstider - og se hvilke dage og på hvilke tidspunkter de enkelte hold træner fremover.


2010.01.22 RB's venner afholder igen Rødby Messe

I weekenden d. 27. og 28. februar 2010 er der sædvanen tro Rødby Messe i Rødbyhavn Sportshal, hvor RB's Venner igen sørger for en Rødby Messe med
deltagelse af rigtig mange af de erhvervsdrivende fra Lolland.

Rødby Messens kontaktperson er Michael Gullits på
telefon 54 60 21 30 eller 27883204



2010.01.21 Seniorafdelingen starter træningen lørdag, den 30.01.2010

Lørdag den 30. januar er der træningsstart for seniorafdelingen med start kl. 13.30 omklædt på Rødby Stadion. Læs mere på Sydalliancens hjemmeside www.sydalliancen.dk .

2009.11.20 Bestyrelsen i Rødby Boldklub fortsætter uændret

På den nyligt afholdte generalforsamling kunne man glædeligt konstatere, at den samlede bestyrelse fortsætter uændret.


2009.10.31 Der har været afholdt afslutningsfester i ungdomsafdelingen

2009.10.27 var u12/u13 spillerne og deres trænere sig i Lalandias badeland,
hvorefter de havde fælles spisning. En god aften.

2009.10.10 var u15 og u17 til fælles afslutning på efterårs sæsonen - også på Lalandia, hvor de i Biografen så fodboldlandskampen Danmark - Sverige, som Danmark bekendt vandt 1 - 0, på et mål af Jakob Poulsen.

Inden da havde de 30 spillere fra u15 og u17 fælles aktiviteter i Lalandias hal med efterfølgende spisning, og så klar til landskampen sammen med deres trænere.

2009.09.24 holdt poderne afslutning på efterårssæsonen, hvor trænerne,
spillerne og deres forældre havde et par hyggelige timer i stadion cafeteriaet.

Formand Karsten Nielsen dukkede op og roste afdelingen for en god sæson, hvilket
klubben ville belønne med en gang pizza.

Trænerne blev glade og stolte, da de, som tak for en god indsats, hver især fik overrakte en varekurv af spillerne og forældre.

2009.10.07 Oprydningsdag på Lalandia

Onsdag den 7. oktober 2009 har der været afholdt oprydningsdag på Lalandia,
hvor u12-u17 (40 spillere i alt) deltog i rensning af / fjernelse af skrald på Lalandias udenoms areal.
Efterfølgende hyggede de sig med en gang bowling og pizza.
Trænerne var selvfølgelig også med.

2009.07.16 Kampprogrammer for efteråret 2009

Nu er kampprogrammerne for efteråret 2009 opdateret.

Klik dig ind under menupunkterne resultater, stillinger og kampprogrammer - eller periodebestemt kampprogram med alle Rødby hold i venstre side.

 
2009.06.25 Træningstidspunkter og opstartsdatoer i efteråret 2009
Under menupunktet nyheder og info/træningstider kan I nu se træningstidspunkter og opstartsdatoer for efterårssæsonen.


2009.06.25 Rødby Boldklub har afholdt ungdomsafslutninger

Den 24.06.09 var der afslutning for de allermindste årgange, hvor ca. 30 børn deltog i fælles spisning, og alle fik overrakt en medalje.

Den 21.06.2009 var der ligeledes afslutning, denne gang for årgangene 1994 til og med 2001. Her deltog ca. 70 børn i diverse aktiviteter, herunder Berners entertainment.
Mange forældre havde "knoklet" derhjemme, for at børnene kunne "smæske" sig i lækre kager og lagkager, inden de igen brændte kalorier af på træningsbanerne.
Efterfølgende var der lækker grillmad kreeret af Hekker, og dagen sluttede af med pokaloverrækkelserne.

Årets u10/u11 spiller: Mathias Nielsen, årets u12/u13 spiller: Kasper Prier Jensen, årets højdespringer u12/u13: Dan Wied, årets u14/u15 spiller: Ronni Laursen, kammeratsskabspokalen u14/u15: Henrik Nielsen, årets u14/u15 fighter: Steffen Stengaard. Årets u17 spiller (Sydalliancen): Patrick Thomsen.

Årets ungdomsspiller i Rødby Boldklub: Nicki Riis Pålsen.

                                    

klik på ovenstående billeder og se lagkager og et par eksempler på billeder fra Berners entertainment i stor størrelse.
                           

2009.05.27 Fodboldtur til Nr. Halne Cup

I Kr. Himmelfartsferien (20.05-24.05.09) deltog u12-u15 i Nr. Halne Cup i Nordjylland. Der var 5 ledere afsted sammen med 38 glade børn. Resultatmæssigt klarede u12/u13 sig bedre end u14/u15 - men det vigtigste var, at alle havde en god tur, fik spillet mange fodboldkampe, dels mod danske hold, men også mod udenlandske hold.
På turen indgik også en dag i Faarup Sommerland. Egenbetaling for hele turen var kun 300 kr./spiller, idet hver spiller tilgengæld deltager minimum to gange i omdelingen af reklame i sommerhusområderne - ca. omdeling af 300 reklamer pr. gang/spiller.
Der vil senere kunne ses billeder fra turen under nyheder og info/billeder.

20090527 Ungdomsafdelingen havde en god tur til Parken

Den 3. maj drog 15 voksne, og 60 forventningsfulde børn fra ungdomsafdelingen ind, og så superligakampen FCK-AAB, som FCK vandt 3-0.
Alle havde en dejlig dag, og vejrguderne var med os. Bussen som transporterede os til Parken og retur var betalt af  Sparekassen Rødbys Legatfond.

2009.04.16 u5-u7 spillerne er i fuld sving med træningen .....

Så er klubbens yngste spillere (u5-u6-u7) godt i gang med træningen. Vi fangede 2 af trænerne - Hans Erik Knudsen og Martin boesen sammen med "de små gutter" og vist nok en enkelt pige.

Det var dejligt at se alle de mange forældre, der overværede træningen.

2009.03.31 Husk på torsdag, den 2. april starter u5-u7 udendørs træning.

Torsdag, den 2. april kl. 17.00 - 18.00 starter trænerne Søren Lindegaard, Martin Boesen og Hans Erik Knudsen udendørs fodboldtræning for u5, u6 og u7 årgangene.

Derefter trænes der en gang om ugen.

Vi håber, at rigtig mange fodboldglade børn vil dukke op sammen med deres forældre på denne første træningsdag.

2009.03.31 RB's "gamle ynglingehold" var tilbage på Rødby Stadion

Lørdag, den 28. marts havde Søren Krog og Jimmy kaldt det gamle ynglingehold "hjem" til en gang "fodboldhygge".på Rødby Stadion. Alt var som i gamle dage, idet Tesgaard løb solen sort, Mix kommenterede det hele, og "Svend Gønge Poulsen" som altid var farlig på langskud...! - jo det var bare ren nostalgi ...og et dejligt gensyn.
RB_gamle_ynglingehold_hjemmeside.jpg (381880 byte)
  Her til venstre er det lykkedes fotografen at tage et holdfoto, inden  spillerne "fik røde øjne" senere på dagen. Det er dog uvist, om det skyldes træthed efter kampen, eller de "klare dråber", der blev indtaget til deres efterfølgende spisning.

2009.03.23 Ungdomstræningen er i fuld gang ...............!!!

"
Sikken et dejligt syn" jeg fik, da jeg var ovre på træningsanlægget på Rødby Stadion i dag - mandag, den 23. marts.

Det vrimlede med ungdomsspillere, idet U8-U9 og U10-U11 afdelingerne havde første træningsdag, og da U12-U13 ligeledes havde træningsdag, var der unge fodboldspillere overalt.

Se lige billederne herunder! - klik på dem - og se dem i større format.

U10_U11_traeningsdeltagere kopi.jpg (177331 byte)      U12_U13_traeningsdeltagere.jpg (201021 byte)     U_8_u9_traening.jpg (92514 byte)     ungdomstraening_20090323_4.jpg (75247 byte)

ungdomstraening_20090323_5.jpg (207943 byte)      ungdomstraening_20090323_6.jpg (89149 byte)      ungdomstraening_20090323_7.jpg (80815 byte)
Desuden talte jeg (Steen Melcke-Hansen) hele 9 ungdomstrænere og selveste førsteholdstræner Kim Pålsen "kiggede på" - så vi må nok bare igen konstatere: "Ungdomsafdelingen kører i højeste gear".

2009.03.16 - Hjemmesiden ændret - ny struktur

Vi har indført ny navigationsstruktur på hjemmesiden.

Topmenuen er nu suppleret med undermenuer..

Via venstremenuen kan I gå direkte ind på LFBU's hjemmeside og se resultater, stillinger og kampprogrammer og/eller få en periodebestemt oversigt over alle Rødbyholdenes kampe ligeledes på LFBU's hjemmeside.

I venstre kolonne vil der ligeledes fremover være direkte links til aktuelle vigtige informationer (pt. info omkring tur til Parken i maj måned og Gade-/vejfodbold- stævnet i august måned 2009).
 
2009.03.10 - u5,u6,u7 starter den udendørs fodboldtræning tordag, den 2. april

Torsdag, den 2. april kl. 17.00 - 18.00 starter trænerne Søren Lindegaard, Martin Boesen og Hans Erik Knudsen udendørs fodboldtræning for u5, u6 og u7 årgangene.

Derefter trænes der en gang om ugen.

2009.02.20 - udendørs fodboldtræningen begynder nu ......


Seniorerne er allerede startet, og de har træningsdage tirsdag og torsdag fra kl. 18.30 - 20.00 på Rødby Stadion

Kontakt træner Kim Pålsen tlf.2699 2203 eller hjælpetræner Henrik Hekker Lund på tlf. 2074 8750 for yderligere  oplysninger.

Ungdomsholdene starter udendørs træning på følgende tidspunkter:

u-16,u-17 og u-18 starter lørdag d. 28. februar kl. 11.00 -12.30
Træningsdage bliver mandag og onsdag fra kl. 17.30 - 19.00

u-14 og u-15 starter lørdag d. 28. februar kl. 14.00- 15.30
Træningsdage bliver tirsdag og torsdag fra kl. 17.30 - 19.00

u-12 og u-13 starter lørdag d. 7. marts kl. 10.00 - 11.30
Træningsdage bliver mandag og onsdag fra kl. 16.45 -18.00

u-10 og u-11 starter mandag d. 23. marts kl. 16.45 - 18.00
Træningsdage bliver mandag og onsdag fra kl. 16.45 - 18.00

u-8 og u-9 starter mandag d. 23. marts kl. 16.30 - 1730
Træningsdage bliver mandag og onsdag fra 16.30 - 17.30

u-5, u-6 og u-7 starter ca. ultimo marts 2009 - meddeles senere.
Træningsdag bliver torsdag

2009.02.20 - Gade-/vejfodboldstævne 2009

En af årets sjoveste dage på Rødby Stadion - familiedagen Gade-/vejfodboldstævne bliver i år afholdt lørdag den 22. august - så reserver allerede nu datoen.

Vi håber, at især alle jer spillere vil opfordre rigtig mange af jeres venner til at deltage, så vi igen kan få en god dag og fylde Rødby Stadion op med glade mennesker.